En af de dage man ikke glemmer med det samme

I går (Onsdag d. 19 sep. 2007) var ikke en af de dage man kigger glædeligt tilbage på. Da vores historie lærer fik en blodprop mit under timen. Her er et flashback af hvad der skete: Det er 7 time, klokken er godt og vel 15:30, jeg sidder som sad vanligt bare og læser i min kinesisk lærebog, og prøver at lærer nogle symboler, da min side kammerat skriger helt vildt. Jeg kigger på hende, jeg ser hendes øjne er helt skræk slaggende og at hun har hænderne for hoved, og kigger mod tavlen. I det jeg kigger mod tavlen kan jeg se at en af drengene hopper ud af døren. Jeg forsætter mit blik hen mod tavlen, for at finde læreren, men da mine øjne rammer det sted, hvor læreren normalt vil stå, er der ingen, jeg kigger rundt i klassen, og kan føle chokket, jeg ser to piger bukke sig ned, oppe ved tavlen, så mine øjne falder automatisk ned. Der ser jeg så, min kvindelige historie lærer i midten af fyrrene, ligge og ruste og vender det hvide ud af øjende, alle kigger for tvivlet på hinanden, ingen ved hvad de skal gøre. På dette tidspunkt er der maks. gået 15 sek. siden jeg hørte pigen skrige. 20 sekunder efter kommer to lærer løbende, den ene af lærende går næsten i chok, og står og kigger på historie læren, mens den anden prøver at holde historie læreren, så hendes hoved ikke bliver ved med at ramme gulvet. 30 sekunder efter kommer skole sygeplejersken. Hun gjorde en masse ting jeg ikke kunne se, da nu halvdelen af klassen stod og kiggede. 2 minutter efter kom de med diverse ting, så historie læreren kunne få sådan en maske om munden, også blev hun ellers båret ud på en båre, og kørt af en ambulance på hospitalet. På daværende tids punkt var der gået ca. 4 – 5 minutter. Så det hele gik rimeligt stærk, men det føltes som lang tid. Efter episoden var der stadig 15 minutter tilbage af timen, så vi blev bare sat til at læse. Næste time var alt som normalt, og som om der slet ikke var sket noget. I dag (20. september 2007) fik vi så at vide, at klassen havde gjort et rigtig flot stykke arbejde, og at læreren havde fået en blodprop i hjernen og at hun nu lå i koma. Jeg forstod ikke så meget, da det hele forgik på kinesisk, og eleverne ikke rigtig kunne oversætte, men de er vidst stadig ikke helt sikker på om hun overlever.