Grandmothers begravelse

Hej allesammen! I dag var jeg til grandmothers begravelse. Jeg kalder hende grandmother fordi, det er det alle kalder hende. Det er min værtsmors mor og min Rotary konsulers mor. Hun døde onsdag d. 5. september. Jeg har med vilje ikke skrevet på bloggen at hun døde, da jeg ville vente til begravelsen var overstået. Her i Taiwan venter man ca. 19 dage hvor man ”er sammen med den afdøde”, man er i personens hus eller lejlighed hele tiden, beder og giver den afdøde mad. I dag var det så begravelses dagen, og jeg fik godt nok af vide at det blev en stor begravelse, men jeg havde ikke regnet med den var så stor. Jeg havde fået den store ære af at tage billeder, og fandt ud af at det faktisk var et meget vigtig job, for hvis jeg ikke gjorde det ville de hyrer en prof. fotograf, men de regnede med jeg kunne gøre det lige så godt. Men det tror jeg nu ikke, hehe. Her kommer en resume af dagen: Jeg vågnede klokken lidt over 5, og tog et sort jakkesæt på. Da klokken var lidt i 6 gik vi over til grandmothers lejlighed, som ligger 5 minutters gang herfra. Her var stuen lavet om til et alter, med blomster og et billede af grandmother. Da vi ankom, gav familien ”hende” noget frugt. Da vi havde været der i tre kvarter, tog vi videre til det tempel begravelsen skulle foregå. Da vi ankom regnede det, klokken var lidt over 7, men det var varmt. Inden begravelsen havde jeg fået af vide af nogle i min klasse, at man normalt var i et lille tempel, og der ca. kom 20 mennesker. Men denne her begravelse var ikke kun for 20 mennesker, for da jeg kom ind og så templet, stod der 100 stole, et band og jeg ved ikke hvor mange tjenere, men vil skyde på 15 – 20 stykker. Hele rummet var lavet om, dekoreret med stof og blomster, der var en dejlig duft at blomster. Forenden var der en stor scene med ekstremt mange blomster, et billede af grandmother og en stor Buddha i baggrunden. Den første time til halvanden gik med at øve hvad der skulle foregå. Min værtsbror og min konsuler var grandmothers tjenere, hvis man kan sige det sådan. Det er dem der er blevet udvalgt til at tage sig af hende, efter hun er død. Derfor skulle de stå i front næsten hele tiden. Men da vi havde været der i 1 time, begyndte begravelsen rigtig. Alle grandmothers venner var iført specielt sort eller gult tøj. Mens alle andre bare kom i deres sorte tøj. Der kom også en del Buddha folk, i deres gule eller brune tøj. Ham som ledte selve begravelsen var en Buddha mand i gult og rødt. Det hele foregik stille og roligt, og man bedte og bedte og bedte og sang og bedte. Til sidst gik folk op i grupper, og bedte farvel foran grandmothers billede og derefter bukkede for familiens mænd, og derefter for familiens kvinder. Da alle havde gjort det, og det kun var familien og jeg tilbage, kørte de grandmothers kiste ud, og så gik vi i samlet flok ud til begravelses bilen, puttede grandmother ind, og så satte min værtsbror og min konsuler sig også ind i bilen. Derefter kørte de op til det sted hun skulle brændes, mens vi andre kørte i en vildt lækker dobbelt dækker bus som de havde lejet. Da vi gik ind i bussen var klokken ca. 11:30. Da vi havde kørt i femten minutter ankom vi til det sted hvor hun skulle brændes. Stedet var fyldt med små templer hvor der blev hold små begravelser. Til min store overraskelse skulle vi se kisten blive kørt ind i det brændende kammer. Det synes jeg bestemt ikke var behageligt, og min konsuler var slet heller ikke glad for synet. Efter det sad vi og ventede i lidt over en time. Klokken nærmede sig halv to - så jeg var ved at være sulten. Men så kom tidspunktet endelig, vi skulle se knoglerne og asken. Det blev hældt ud på et sølvfad, og så puttede vær familie medlem ellers en knogle ned i krukken, som var specielt lave til hende, med hendes navn og billede. Alt var generelt specielt lavet netop til i dag. Efter det var klokken to, og så skulle vi videre til gravpladsen, det tog lige halvanden time at køre derop. Jeg siger derop fordi det ligger et godt stykke oppe i bjergene. Men jeg fik set noget af byen, fik sovet, og fik en gang vegetar mad. Da vi kom derop, bedte de igen. Hvorefter min værtsbror, gjorde nogle ting for Buddha, og derefter puttede de så krukken ind i et lille skab, hvor ”hun” så skal stå de næste mange år. Det tog måske 20 minutter, og så hjem igen. Derefter kørte vi tilbage til grandmothers lejlighed og drak te og snakkede. Klokken 6 gik vi ud for at spise aftensmad. Da vi kom hjem spurgte jeg hvor meget sådan en begravelse koster, min værtssøster sagde de havde valgt den klart dyreste, og havde derfor kostet 1 million NT dollar (det er ca. 170.000 danske kroner). Men gæsterne for også både chokolade og morgen mad. Så var den dag ellers gået, nu håber jeg bare at I vil nyde billederne og have en rigtig god dag Det er så grandemothers stue, hvor I kan se det "alter" der er lavet for hende Ja, det er ikke nogen dansk begravelse. Det var utrolig smukt, mange blomster og alt var specielt lavet til netop denne begravelse, normalt er det bare et stort rum. Det er så selve scenen Her øver de. Der kommer Buddha flokende, den sidste er ham som stod for det hele. De beder... De beder. Her er det noget med, de viser der respekt over for hende Der var mange mennesker Her tager de så hendes kiste ud, som har stået bag ved scenen under hele ceremonien Det er så den bil kisten blev kørt i. En stor Mercedes V12, med plads til 5 mennesker og en kiste. Her beder de så for sidste gang inde hun bliver brændt. Dette billede er taget fra forbrændings stedet I kan lige fornemme kisten ude til højre. Det er lige inden den bliver brændt. Her er vi oppe i templet hvor hun skal stå. De beder for hun for det godt. Der står den så,hendes krukke. Der kan de så komme og besøge hende. I må ha' det rigtig godt Husk og skrive en kommentar, tak