Grandmothers begravelse

Hej allesammen! I dag var jeg til grandmothers begravelse. Jeg kalder hende grandmother fordi, det er det alle kalder hende. Det er min værtsmors mor og min Rotary konsulers mor. Hun døde onsdag d. 5. september. Jeg har med vilje ikke skrevet på bloggen at hun døde, da jeg ville vente til begravelsen var overstået. Her i Taiwan venter man ca. 19 dage hvor man ”er sammen med den afdøde”, man er i personens hus eller lejlighed hele tiden, beder og giver den afdøde mad. I dag var det så begravelses dagen, og jeg fik godt nok af vide at det blev en stor begravelse, men jeg havde ikke regnet med den var så stor. Jeg havde fået den store ære af at tage billeder, og fandt ud af at det faktisk var et meget vigtig job, for hvis jeg ikke gjorde det ville de hyrer en prof. fotograf, men de regnede med jeg kunne gøre det lige så godt. Men det tror jeg nu ikke, hehe. Her kommer en resume af dagen: Jeg vågnede klokken lidt over 5, og tog et sort jakkesæt på. Da klokken var lidt i 6 gik vi over til grandmothers lejlighed, som ligger 5 minutters gang herfra. Her var stuen lavet om til et alter, med blomster og et billede af grandmother. Da vi ankom, gav familien ”hende” noget frugt. Da vi havde været der i tre kvarter, tog vi videre til det tempel begravelsen skulle foregå. Da vi ankom regnede det, klokken var lidt over 7, men det var varmt. Inden begravelsen havde jeg fået af vide af nogle i min klasse, at man normalt var i et lille tempel, og der ca. kom 20 mennesker. Men denne her begravelse var ikke kun for 20 mennesker, for da jeg kom ind og så templet, stod der 100 stole, et band og jeg ved ikke hvor mange tjenere, men vil skyde på 15 – 20 stykker. Hele rummet var lavet om, dekoreret med stof og blomster, der var en dejlig duft at blomster. Forenden var der en stor scene med ekstremt mange blomster, et billede af grandmother og en stor Buddha i baggrunden. Den første time til halvanden gik med at øve hvad der skulle foregå. Min værtsbror og min konsuler var grandmothers tjenere, hvis man kan sige det sådan. Det er dem der er blevet udvalgt til at tage sig af hende, efter hun er død. Derfor skulle de stå i front næsten hele tiden. Men da vi havde været der i 1 time, begyndte begravelsen rigtig. Alle grandmothers venner var iført specielt sort eller gult tøj. Mens alle andre bare kom i deres sorte tøj. Der kom også en del Buddha folk, i deres gule eller brune tøj. Ham som ledte selve begravelsen var en Buddha mand i gult og rødt. Det hele foregik stille og roligt, og man bedte og bedte og bedte og sang og bedte. Til sidst gik folk op i grupper, og bedte farvel foran grandmothers billede og derefter bukkede for familiens mænd, og derefter for familiens kvinder. Da alle havde gjort det, og det kun var familien og jeg tilbage, kørte de grandmothers kiste ud, og så gik vi i samlet flok ud til begravelses bilen, puttede grandmother ind, og så satte min værtsbror og min konsuler sig også ind i bilen. Derefter kørte de op til det sted hun skulle brændes, mens vi andre kørte i en vildt lækker dobbelt dækker bus som de havde lejet. Da vi gik ind i bussen var klokken ca. 11:30. Da vi havde kørt i femten minutter ankom vi til det sted hvor hun skulle brændes. Stedet var fyldt med små templer hvor der blev hold små begravelser. Til min store overraskelse skulle vi se kisten blive kørt ind i det brændende kammer. Det synes jeg bestemt ikke var behageligt, og min konsuler var slet heller ikke glad for synet. Efter det sad vi og ventede i lidt over en time. Klokken nærmede sig halv to - så jeg var ved at være sulten. Men så kom tidspunktet endelig, vi skulle se knoglerne og asken. Det blev hældt ud på et sølvfad, og så puttede vær familie medlem ellers en knogle ned i krukken, som var specielt lave til hende, med hendes navn og billede. Alt var generelt specielt lavet netop til i dag. Efter det var klokken to, og så skulle vi videre til gravpladsen, det tog lige halvanden time at køre derop. Jeg siger derop fordi det ligger et godt stykke oppe i bjergene. Men jeg fik set noget af byen, fik sovet, og fik en gang vegetar mad. Da vi kom derop, bedte de igen. Hvorefter min værtsbror, gjorde nogle ting for Buddha, og derefter puttede de så krukken ind i et lille skab, hvor ”hun” så skal stå de næste mange år. Det tog måske 20 minutter, og så hjem igen. Derefter kørte vi tilbage til grandmothers lejlighed og drak te og snakkede. Klokken 6 gik vi ud for at spise aftensmad. Da vi kom hjem spurgte jeg hvor meget sådan en begravelse koster, min værtssøster sagde de havde valgt den klart dyreste, og havde derfor kostet 1 million NT dollar (det er ca. 170.000 danske kroner). Men gæsterne for også både chokolade og morgen mad. Så var den dag ellers gået, nu håber jeg bare at I vil nyde billederne og have en rigtig god dag Det er så grandemothers stue, hvor I kan se det "alter" der er lavet for hende Ja, det er ikke nogen dansk begravelse. Det var utrolig smukt, mange blomster og alt var specielt lavet til netop denne begravelse, normalt er det bare et stort rum. Det er så selve scenen Her øver de. Der kommer Buddha flokende, den sidste er ham som stod for det hele. De beder... De beder. Her er det noget med, de viser der respekt over for hende Der var mange mennesker Her tager de så hendes kiste ud, som har stået bag ved scenen under hele ceremonien Det er så den bil kisten blev kørt i. En stor Mercedes V12, med plads til 5 mennesker og en kiste. Her beder de så for sidste gang inde hun bliver brændt. Dette billede er taget fra forbrændings stedet I kan lige fornemme kisten ude til højre. Det er lige inden den bliver brændt. Her er vi oppe i templet hvor hun skal stå. De beder for hun for det godt. Der står den så,hendes krukke. Der kan de så komme og besøge hende. I må ha' det rigtig godt Husk og skrive en kommentar, tak

En af de dage man ikke glemmer med det samme

I går (Onsdag d. 19 sep. 2007) var ikke en af de dage man kigger glædeligt tilbage på. Da vores historie lærer fik en blodprop mit under timen. Her er et flashback af hvad der skete: Det er 7 time, klokken er godt og vel 15:30, jeg sidder som sad vanligt bare og læser i min kinesisk lærebog, og prøver at lærer nogle symboler, da min side kammerat skriger helt vildt. Jeg kigger på hende, jeg ser hendes øjne er helt skræk slaggende og at hun har hænderne for hoved, og kigger mod tavlen. I det jeg kigger mod tavlen kan jeg se at en af drengene hopper ud af døren. Jeg forsætter mit blik hen mod tavlen, for at finde læreren, men da mine øjne rammer det sted, hvor læreren normalt vil stå, er der ingen, jeg kigger rundt i klassen, og kan føle chokket, jeg ser to piger bukke sig ned, oppe ved tavlen, så mine øjne falder automatisk ned. Der ser jeg så, min kvindelige historie lærer i midten af fyrrene, ligge og ruste og vender det hvide ud af øjende, alle kigger for tvivlet på hinanden, ingen ved hvad de skal gøre. På dette tidspunkt er der maks. gået 15 sek. siden jeg hørte pigen skrige. 20 sekunder efter kommer to lærer løbende, den ene af lærende går næsten i chok, og står og kigger på historie læren, mens den anden prøver at holde historie læreren, så hendes hoved ikke bliver ved med at ramme gulvet. 30 sekunder efter kommer skole sygeplejersken. Hun gjorde en masse ting jeg ikke kunne se, da nu halvdelen af klassen stod og kiggede. 2 minutter efter kom de med diverse ting, så historie læreren kunne få sådan en maske om munden, også blev hun ellers båret ud på en båre, og kørt af en ambulance på hospitalet. På daværende tids punkt var der gået ca. 4 – 5 minutter. Så det hele gik rimeligt stærk, men det føltes som lang tid. Efter episoden var der stadig 15 minutter tilbage af timen, så vi blev bare sat til at læse. Næste time var alt som normalt, og som om der slet ikke var sket noget. I dag (20. september 2007) fik vi så at vide, at klassen havde gjort et rigtig flot stykke arbejde, og at læreren havde fået en blodprop i hjernen og at hun nu lå i koma. Jeg forstod ikke så meget, da det hele forgik på kinesisk, og eleverne ikke rigtig kunne oversætte, men de er vidst stadig ikke helt sikker på om hun overlever.

Hej alle sammen!

Her er nogle billeder, af de lidt mere anderledes ting ved skolen.

Jeg har fundet mig rigtig godt tilrette på skolen, og alle er utrolig flinke.
Jeg er kommet på skolens basketball hold så nu er der, nogle lidt længere dage, normalt er en skole dag fra 7:15 – 17:05 men på grund af basket træning, bliver dagene lidt længere.

Mandag: 6:30 – 17:05
Tirsdag: 7:15 – 19:30
Onsdag: 7:15 – 17:05
Torsdag: 6:30 – 19:30
Fredag: 7:15 – 17:05 (tit street basket efter skolen om fredagen)

Så det er nogle rigtig lange dage, og der er mange lektier. Så er det rigtig hårdt, men det er okay, for så gået dagene utrolig hurtigt.

Det er lidt ondt det her billede, det er taget 10 sekunder efter sove-pausen. Der er sove pause fra 12:30 - !2:55 og 95% sover faktisk. Nogle sover faktisk stadig væk, her på billede

Det er noget af en affald system

Ja, sådan går det når man glemmer og klippe hæk

Ja, det så her man sidder/stå når man skal på toilettet, jeg valgte og tage et billede af et af de pænere, der nogle hvor der er lidt lort rundt omkring på gulvet, hehe

Den ulækreste trappe, og det stinker virkelig af lort, det er helt vildt

Men I må ha' rigtig godt

Nogle billeder af skolen

Klik på billederne for at få dem store

Det her er hovedbygningen på skolen, jeg tror der er i alt 6 bygninger, de er alle meget store, men her har rektor kontor, så skulle mene det er hovedbygningen

Det er så den bygning jeg opholder mig mest i, da det er her først års eleverne er

Hvis I klikker på billed bliver det stort, også kan I se jeg har tegnet hvor mit klasseværelse er

For at komme i skole skal jeg gå op af over 200 trappetrin, det her er en af de 3 trapper, jeg skal gå op af



Det er sportsanlægget, vildt lækkert, med mange basketball baner og tribune og 400 meters løbebane, i baggrunden ser i gymnastik bygningen, der er koncert sal, basketball hal, badmintonhal og andre små haller

Det her billede er taget fra det samme sted som, det billede over sportsanlægget, jeg kigger bare til venstre i stedet for ligeud mod sportsanlægget, til højre for mig er den bygning jeg har klasseværelse i

Det her billede er taget for enden af den trappe i ser længere oppe på bloggen, man må sige der er god udsigt



Det her er så de tre andre Rotary udveksling studenter som går på min skole. Fra venstre: Julia Kreushuber, Østrig. Jolene Perdue, Canada. Aude Gery, Frankrig

Billede er taget fra busstopstedet. Hvor man kan se en meget lille del af skolen, hvor der går 2000 elever.

Ja, det er ikke helt nemt at forstå hvornår man skal gå af, når de siger Xing Hsin Road, men af busstopskilte så er på kinesisk.

Ha' det rigtig godt, håber at kunne ligge nogle flere billeder af skolen ind, en anden dag. I mangler stadig og se klassen, toilettet og andre klamme ting.

Uniformerne

Det første billede er den almindelige skole uniform, det er en hvid skjorte og grå bukser. Det andet er et sommer sports sæt, men som man har på lige så tit som det "pæne" sæt, det er en gul t-shirt og grønne bukser Det sidste sæt er et vinter sports sæt, som er lange grønne trænings bukser med en langarmet gul trøje.

Det er ikke de kønneste skole uniformer, men de er meget sjove, de er bare alt for store, ikke i længen, men i bredden, men det er fordi de kun har til fede mennesker i min højde, så det hele er stort :-)

Første dag i skole og uden uniform

Hej alle sammen. Så var det første skole dag, det var en stor oplevelse. Det startede med, vi stod alle 2000 elever i ret stilling, og kiggede på det taiwanske flag blev hejst. Efter det var det os fire Rotary studenters tur til at præsentere os, foran hele i skolen, og jeg skulle selvfølgelig starte, da jeg sagde min alder, grinede alle eleverne, det var meget sjovt, folk tror jeg er 20 år. Men efter det var det tilbage i klassen, jeg fik et bord lige i midten af det hele, så ham bag ved kan ikke se noget som helst. Bordende og stolende er ekstrem små, og jeg kan slet ikke sidde ned J men vi er 42 i klassen. Men da første time var gået, var jeg meget nervøs for at jeg bare skulle sidde og kigge ud i luften, men det var ikke det der skete, der var ikke gået 10 sekunder før der stod 10 piger fra min klasse, og spurgte om de mest mærkelige spørgsmål. Da den efter følgende time var dett, det samme, og sådan var alle frikvartererne. Udover mellem 3 og 4, hvor jeg skulle ned og købe en flaske vand, der gik samtlige piger med mig ned, for at købe en flaske vand, og på vejen der ned, var der flere og flere af pigerne der gik efter. Da 4 time begyndt, kom der 15 piger fra 3.g der ville sige goddag til mig, så midt i timen, måtte jeg ud på gangen og sige pænt goddag til dem alle sammen, det var vildt sjovt. Da vi så havde spist frokost, var der lige en halv time sovepause. Det var faktisk ret sjovt, men også vildt dejligt, lige at få lukket øjne. Efter 5 time, gik jeg så. Fordi jeg skulle til ekstra kinesisk med de andre udveksling studenter. På vejen ud af skolen, er der 20 piger der råber af mig, men jeg kan ikke hører det, så en af udveksling studenter sagde det til mig, jeg vendte mig om, også stod der 20 piger og råbte ”we love you Mads”. Det var vildt sjovt, vores kontakt lærer på skolen var flad af grin over det. Men ellers var det til 3 timers kinesisk, og det var hårdtJ men fik lært lidt. Men jeg er godt nok træt nu, jeg tog bussen i morges klokken lidt i 7 og kom først hjem klokken lidt i 18. Og sådan er det hverdag, i skole fra 7:15 til 17:05 også hjem, så det bliver hårdt. Jeg håber på snart og kunne ligge nogle billeder ind fra skolen, og min uniform, men jeg har ikke fået min uniform endnu. Men skolen er beliggende vildt smuk, oppe i bjergende. Der er 200 trappetrin (talte i dag) for at komme op på skolens grund niveau, fra busstopstedet. Så det bliver hårdt. Ha’ det rigtig godt.