torsdag den 27. december 2007

24 og 25 december

Hej alle sammen!

Undskyld det er så længe siden, jeg har skrevet.
Men her kommer lidt om min juleaften og min fødselsdag d. 25 december.

24 december
Jeg stod op klokken 6, for at komme i skole klokken 7:15.
Da jeg kom i skole sagde alle ”glædelig jul”, og det gjorde det hele endnu mere kedeligt, altså at man hele tiden blev påmindet om det var JULEAFTEN, men sådan var det.
Da klokken var 12, havde vi dog fri. Så jeg mødtes med de to andre danske drenge Thomas og Peter.
Da vi mødtes ved 1 tiden, blev vi enige om at, gå på den bedste vestlige restaurant, vi kunne komme i tanke på og bestille den største menu, og TO desserter, jeg snakker selvfølgelig om McDonalds.
Det var vildt hyggeligt, og vi havde det helt vildt sjovt, så det var rigtig godt. Vi var slet ikke i julestemning, det var nemlig 20 grader uden for. Det der sådan var jule artig var alle jule sangene og alle de utrolig grimme falske juletræer der er stillet op over hele Taipei.
Da klokken var 2 gik vi så på STARBUCKS (en international cafe der er over hele verden, bare ikke i Danmark). Da sad vi så i to timer og så KLOVN, mens vi grinede så højt at folk nok blev rimelig træt af os, men det var skide sjovt, bare sådan at være rigtig dansk for et par timer. Efter det gik vi lidt rundt og mødes ved fem tiden med nogle af vores venner, for at gå ud og spise jule middag.
Desværre var alle restauranter optaget, så vi tænkte på at, gå på BurgerKing bare for lige at gøre det lidt finere end frokosten, men nej, vi valgte virkelig at give penge ud denne aften så vi tog på en anden fastfood restaurant nemlig SUBWAY(sandwich bar), så det var noget anderledes, end dansk jule middag, men endelig meget sjovt, og på en eller anden måde slet ikke sjovt overhoved.
Men efter vi havde spist vores vidunderlige julemad, gik vi ellers bare rundt i Taipei, vi mødte et par nisser med skæve øjne og nogle helt vildt tynde julemænd, så der var da lidt at grine af.
Da vi ellers havde gået rundt, i et par timer tog vi hjem, for vi skulle nemlig også i skole næste dag.

25 december

Jeg vågnede klokken 7 og skyndte mig i skole. Da jeg kom op på skolen stod der en 15 – 20 piger og sang julesange og sagde ”Merry Christmas” og en sagde lige tillykke med fødselsdagen til mig.
Da jeg kom ind i klassen, råbte alle tillykke med fødselsdagen og så fik jeg ellers chokolade og et par enkle jule/fødselsdags kort. Den første time gik stille og roligt, der skete ikke rigtig noget.
Men anden time havde vi så Fransk, og det var den time vi skulle fejre min fødselsdag.
Så der var ellers chokolade fondue og kager og chokolade, og selvfølgelig cola.
Men der blev ellers sunget fødselsdags sang og spist masser af chokolade. Da timen var slut havde vi 2 timer i biblioteket, hvor vi kunne sidde på computeren og tjekke diverse ting på Internettet. Da klokken var 12 kunne så ellers gå. Vi havde nemlig kultur klasse, og på grund af det var jul skulle vi selvfølgelig ud og stå på skøjter, så vi mødtes ved halv to tiden.
Da vi var 40 mennesker der skulle ind, og skøjte på samme tid var det noget af en kaos. Men da vi så fandt ud af de ikke havde skøjter, i størrelse 45,5 eller derover, var der rigtig mange drenge, der lige pludselig ikke kunne kommer ud og løbe, blandt andet mig. Men det var helt fint, vi købte noget varmt kakao og satte os ind i den iskolde skøjtehal og kiggede på de andre.
Da vi havde siddet der i næsten 2 timer, gik vi så ellers videre, eller det vil sige Thomas, Peter, Lawrence og jeg gik, fordi vi skulle mødes med nogle af vores andre venner for at spise fødselsdag mad. Vi mødes på en cafe, hvor vi kender en af dem der arbejder der rigtig godt. Tre af os kalder hende faktisk ”jie jie” hvilket betyder storesøster på dansk, slev om hun hverken er host familie eller noget. Men der mødtes vi ellers og spiste en god omgang fødselsdags mad. Efter vi havde spist der i rigtig lang tid, gik vi ellers på STARBUCKS for at drikke lidt kafe og kage, og så sad vi ellers og hyggede der indtil vi skulle hjemad.

Alt i alt var det to rigtig gode dage, som slet ikke havde noget med jul at gøre, men som alligevel var nogle af de bedste dage jeg har haft her i Taiwan.

Jeg håber i alle sammen har haft, en rigtig god jul. Jeg ønsker jer også alle sammen et rigtig godt nytår, og held og lykke i det nye år.

Men i må alle sammen ha’ det rigtig godt!
Husk at skrive kommentar
'


Billeder fra d. 24 december

Jule middag på SUBWAY(fra venstre: Sarah-Frankrig, Jie jie Michelle-Taiwan, Mig, Thomas-Danmark, Peter-Danmark) Billedet er taget med Lawrences kamera

En smule jule stemning er der da (Fra venstre: Sarah-Frankrig, Lawrence-England) Billedet er taget med Lawrences kamera

Mig der nyder min drink på Jie Jies cafe

Så viser vi lige hvordan vi giver en julekrammer i Danmark (fra venstre: Thomas-Danmark, Jie Jie-Taiwan, Mig)Billedet er taget med Lawrences kamera
Billeder fra d. 25 december

Så er der ellers fødselsdags fest (på billedet er min bedste taiwan ven Tom)

Ja, han valgte så at tage min fødselsdags hat på (igen Tom fra min klasse)

Så er der ellers lige fælles billede (Manden i rød trøje er min klasselærer, den lyse pige ved siden af mig Aude-Frankrig, foran Aude min fransk lærer, ved siden af Aude Jolene-Canada, ved siden af Jolene er min kontaktlærer, ved siden af hende Tom)

Lawrence-England der virkelig fryser inde i skøjtehallen

Så er der ellers to lidt for smarte danskere på isen (Hvid trøje Thomas-Danmark, Grå trøje Peter-Danmark)

Så er der ellers europære på isen (gul trøje Silas-Tyskland, sort trøje i midten Chris-Tyskland, sort trøje ti højre Sascha-Schweiz)

Mig foran jule figurer

Alle danskerne samlet (Fra venstre: Thomas, Mig, Peter)

Jie Jie, på hende cafe.
Jeg håber i alle sammen har haft, en rigtig god jul. Jeg ønsker jer også alle sammen et rigtig godt nytår, og held og lykke i det nye år.
Men i må alle sammen ha’ det rigtig godt!
Husk at skrive kommentar '

torsdag den 6. december 2007

Endnu en udflygt

Hej Alle sammen!

Lidt nyt her fra. Onsdag d. 5 december var alle os udveksling studenter, fra mit distrikt ude på en heldags tur.

Vi mødes på Taipei Main Station, og som navnet også antyder, er det hovedstationen i Taipei. Vi tog derefter med toget i 30 minutter indtil vi næsten var ved en by der hedder Taoyaun.
Først skulle vi på et pottemaleri, eller noget i den still. Hvor vi selv skulle male lidt. Min blev vild dårlig, altså inden den kom ind i ovnen, men jeg har ikke set den siden, jeg for den først tilbage næste uge.
Da vi havde kigget lidt, i deres butik, gik vi over til en stor museum hvor vi spiste lidt frokost, og kunne derefter selv gå rundt og kigge lidt, vi var der over 3 timer. Efter det skulle vi over og se ”en gamle gade”, hvilke ikke var specielt spænende men vi kunne da slappe lidt af inden vi skulle tilbage til Taipei.
Men efter det, var det så med tog tilbage til Taipei, og derefter ud med de andre studenter og have endnu en hyggelig aften.

Tjek billederne (husk, hvis i klikker på dem, bliver de større)

Her kan man så se, hvordan de sidder og maler, og de er 100% opmærksomme på vær eneste penselstrøg

Ja, det er så det samme

Det er så det museum vi var på, det var stort men der var ikke så meget at se
Det her var et rum, hvor man skulle slappe af. Jeg ved ikke rigtig om det skal forstille noget, det på billedet, men der var vand i bunden, og det var utrolig afslappende at kigge på det.

Så havde vi ellers lidt tid til overs. Museumet havde en have, hvor man kunne skrive nogle forskellige ting. Der var nogle der havde skrevet Tyskland, også skrev vi da Danmark og rules, så der kom der at stå "Denmark rules Germany". Tyskerne synes ikke det var skide sjovt.

Det er så den gamle gade, ikke så interessant. Men vi fik da tiden til at gå, fordi vi kiggede på smykker og te.
I må allesammen ha' det rigtig godt
Husk at skrive en kommentar